Bo i udlandet uden at bekymre dig om fremtiden med en international livsforsikring

At flytte til og bo i udlandet er en livsændrende og fantastisk begivenhed, men der medfølger også mange usikkerheder, som man skal forberede sig på, når man flytter. Man har ikke lyst til at tænke på de værste ting, der kan ske, som f.eks. ulykker, alvorlig sygdom eller endda dødsfald. Man tror nok, at det aldrig kommer til at ske for en, at man er for ung til at bekymre dig om den slags, og at det er for tidligt i ens liv til at tage stilling til den slags. Men faktisk kan det at tegne en international livsforsikring, når man er under 30 år spare en for penge i fremtiden og beskytte ens nære, hvis noget forfærdeligt skulle ske. At vide at ens nære ikke vil blive finansielt bebyrdet, når man ikke længere er her, kan give ro i sindet, mens man bor i udlandet.

Hvad er en international livsforsikring, og hvorfor er det vigtigt?

Sti i naturenInternationale livsforsikrings-policer sikrer dig, at et fast beløb bliver udbetalt til din familie eller dine venner (dine arvinger), hvis en tragisk ulykke skulle ske, mens du rejser eller bor i udlandet. Dette beløb kan dække dine udeståender, som udgifter til medicinsk behandling, omkostninger til begravelse, betalinger til dit huslån eller generelle leveomkostninger. På den måde kompensere livsforsikringen for tabet af dit økonomiske bidrag. At tegne en international livsforsikring er en personlig beslutning, og en som enhver expat bør overveje, især hvis de har finansielle omstændigheder, der kræver at blive taget højde for. F.eks. hvis du har en familie, du forsørger eller en formue, der skal beskyttes, så kan denne forsikring være meget vigtigere for dig, end du måske tidligere har troet. Der er to slags livsforsikringer:

  • Permanent livsforsikring: giver dig dækning, der varer hele dit liv, så længe du betaler til den.
  • Periodisk livsforsikring som den vi dækker i denne artikel Disse gælder i en fastlagt periode, og udbetalingen af den sker kun, hvis du dør inden for den periode, som du har tegnet policen for. Der er ingen fast sum, der bliver udbetalt ved ophøret af policens gyldighedsperiode, hvilket betyder, at hvis der ikke sker noget tragisk under din forsikringsperiode, vil du skulle tegne en ny police, hvis du fortsat ønsker en livsforsikring.

Det er også muligt at finde andre slags forsikringer, som f.eks. en faldende livsforsikring (denne er billigere at anskaffe sig, men forsikringsbeløbet falder også henover løbetiden, ligesom dine udestående udgifter også gør) eller en stigende livsforsikring (denne er dyrere over tid, men forsikringsbeløbet stiger også).

Hvad dækker den?

Som tidligere nævnt, så dækker en international periodevis livsforsikring den periode, du vælger at tegne den for (typisk 10 til 30 år). Denne type af livsforsikring er ganske almindelig mellem unge expats, da den er specielt udviklet til at beskytte dine nære i tilfælde af tidlig død. Udbetalingen fra en international periodevis livsforsikring kunne hjælpe din familie eller dine venner med at dække f.eks. dine betalinger til huslån, regninger, daglige udgifter, ubetalte lån og andre penge de skulle have behov for, hvis du ikke længere var der. De fleste forsikringsselskaber giver dig også muligheden for at tilpasse din police ved at vælge tillægsforsikringer, f.eks. dækning ved dødelig sygdom eller tilskud til familiens indkomst, for at nævne et par.

Hvad er fordelene?

Udover at være mindre dyr end en permanent livsforsikringer og til en fast pris, så giver en periodevis livsforsikring dig mere dækning ved en tidlig alder, hvor dit behov og din risiko er størst. Med andre ord, så passer det perfekt til den periode i dit liv, hvor du har specifikke behov eller finansielle udgifter, der vil forsvinde over tid, som et lån til dit hus eller din bil. Derudover vil forsikringsbeløbet forblive det samme i hele perioden, så dine arvinger vil altid vide, hvor meget de vil få udbetalt. Det er også godt at huske, at det ikke skulle være nødvendigt at betale indkomstskat eller yderligere skat på livsforsikringer. Alt efter hvilket land dine nære bor i, kan der skulle betales skat af selve arven.

Hvordan du vælger en international livsforsikring

mand siddende ved siden af et vindueSelvom er periodevis livsforsikring kan findes til en billigere pris og er lettere at forstå end andre livsforsikringer på markedet, så er der nogle aspekter at overveje, når du skal vælge en som expat:

  • Hvilket land du flytter til: Nogle forsikringsselskaber kan nægte at dække dig, hvis du flytter eller rejser til et land, der er vurderet som høj-risiko. De fleste lande indenfor EU eller EEA er betragtet som sikre, men hvis du flytter til et andet land udenfor dette område, skal du tjekke om myndighederne har udstedt advarsler for rejser, og om du kan få udvidet dækning på din forsikrings police. Derudover skal du tjekke, om den internationale livsforsikring kan overføres fra et land til et andet, hvis du tror, at du vil flytte til et andet område i fremtiden.
  • Hvilken dækning du behøver: dette kommer an på dine livsomstændigheder, og det er et meget personligt valg. Nogle faktorer, man skal overveje, er, hvor mange penge du skylder, om du har børn, hvilken livsstil, du vil have, at din familie skal have, når du er borte etc. Udregn den forsikrede sum, du vil have dækket.
  • Perioden forsikringen gælder: forsikringens periode eller "gyldighedsperiode", vælger du ud fra dine kriterier. En person, der bor i udlandet, kan have fordel af en kortere periode med mere fleksibilitet eller foretrækker måske en periodevis livsforsikring, der kan blive ændret til en permanent dækning i fremtiden, når man har etableret dig.
  • Det med småt: vær sikker på, at du læser detaljerne for hvilke begrænsninger, der gælder for policen, inden du tegner den - især som expat. F.eks. er der nogle policer, der måske ikke udbetaler, hvis du dør for tidligt, eller begravelsesomkostningerne inkluderer måske ikke at din krop bliver transporteret til dit hjemland (hvis dette er noget du ønsker).
  • Livsforsikring gennem din indboforsikring: det kan være, at du allerede er dækket, uanset hvor du flytter til eller bor, men vær alligevel sikker på, at du dobbelt-tjekker begrænsningerne i din police for at se, om du har brug for at ændre den. De fleste af disse livsforsikringer er også kun gyldige i dit hjemland og vil ikke dække, hvis du flytter til udlandet.
  • Enlig eller samlet livsforsikring: en delt livsforsikringspolice med din partner kan være en billigere mulighed end at købe to separate policer. Men husk, at hvis en af jer dør, vil den anden modtage en udbetaling, men ikke længere være dækket. Og hvis I begge dør i f.eks. en ulykke, vil jeres nære kun modtage en udbetaling.

Du bør indimellem gennemgå din livsforsikring, for at være sikker på, at den stadig dækker alle dine behov. F.eks. hvis du køber en ny ejendom eller har brug for mere dækning efter familieforøgelse.

Hvor meget koster en periodevis livsforsikring cirka?

Beløbet eller " præmien ", du skal betale for en international periodevis livsforsikring, kommer i højeste grad an på de tidligere nævnte faktorer (generelt set, hvilken dækning du har brug for) og sandsynligheden for, at du vil dø i en nær fremtid. F.eks. jo yngre du er, des mindre sandsynligt er det, at du vil dø af sygdom, så derfor er det muligt at din forsikring vil være billigere. Men der er andre aspekter at overveje, når man skal udregne hvor meget man skal betale:

  • Ægteskabelig status
  • Hobbyer der inkluderer en risiko, som f.eks. ekstremsport
  • Om du ryger eller tidligere har røget
  • Din nuværende helbredstilstand. Det kan være nødvendigt med en en lægeerklæring
  • Dit arbejde - nogle jobs har en højere risiko for uheld

Husk at både dækningen (den forsikrede sum) og præmien (omkostningen, hvor meget du skal betale) er fastsat gennem hele perioden, så prisen vil ikke stige med inflationen, men heller ikke udbetalingen.

At tegne en international periodevis livsforsikring og Covid-19

kvinde tænker på livsforsikringHvis du for nyligt har rejst af ikke-arbejdsrelaterede årsager imod myndighedernes anbefalinger til en region med et stort udbrud af Covid-19, eller hvis du er blevet syg, kan det at tegne en livsforsikring tage længere tid eller ende med at blive dyrere for dig som en ung voksen. Forsikringsselskaber spørger nu efter denne information, så du vil skulle oplyse, hvis du har rejst, været syg eller tidligere oplevet nogen Covid-19 symptomer. Generelt set er der ikke nogen ekskluderende punkter vedrørende pandemirelaterede dødsfald i de fleste internationale livsforsikringer. Dette betyder at du vil være dækket, hvis du dør af Covid-19, uanset om du får en ny police nu (hvis du forbliver rask) eller allerede er dækket af en. Uanset hvad, så husk på, at betingelserne og priserne kan ændre sig over tid, da livsforsikringsselskaberne bliver ved med at tilpasse sig til verdenssituationen med en pandemi.

Arbejdeiudlandet’s udvalg - International periodevis livsforsikring fra Expatriate Group

En international periodisk livsforsikring er måske ikke det øverste punkt på din to-do liste, når du skal flytte til et nyt land, men det er værd at bruge et øjeblik på at overveje, om det er på tide at ansøge om en. At få en international livsforsikring er en personlig beslutning og en, der skal tages efter nøje overvejelser, hvis du skal bo i udlandet. Du vil være sikker på at dine nære er godt beskyttet og kan tage sig af dine finansielle forpligtelser uanset hvor eller hvornår, der skulle ske dig noget. Som expat eller rejsende kan den internationale periodiske livsforsikring fra Expatriate Group være det rigtige valg for dig. Den er designet specifikt til folk, der lever i udlandet, eftersom alle deres policer har dækning over hele verden for indbyggere i over 170 lande, og dækningen kan være op til 30 år. Lige så snart en police er startet, og så længe præmierne bliver betalt, er det ligegyldigt, om du flytter til et andet land, ændrer livsstil, arbejde eller rejsemønster. Præmien og dækningen bliver ikke påvirkede at det og forbliver det samme under hele policens periode. En ideel løsning for unge expats som dig, og en perfekt måde at få en international periodisk livsforsikring! Ansøg om et tilbud for at få mere at vide.

Publiceringsdato 15.06.2021
Del på:
Bliv ansat hurtigt
Personlig rådgivning
Velkendte firmaer

Nyttige artikler

Anbefalede job

Oplev disse lande

Cookies

Arbejdeiudlandet.dk anvender cookies for, at hjemmesiden skal fungere så godt som muligt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, godkender du anvendelsen af cookies.