SpanienSpanien

EET Group

Publiceringsdato 28.01.2023

talent

Pricing Specialist til Europas førende niche IT-distributør

Pricing Specialist til Europas førende niche IT-distributør

  • Har du lyst til at sørge for korrekt salgsprissætning på tusindvis af produkter via intelligente prisværktøjer? Og vil du være en del af et stærkt team, som har det sjovt, mens vi arbejder sammen for at skabe de bedste resultater?

Du behøver ikke have tidligere erfaring med prissætning, men du skal motiveres af at arbejde med store datamængder og komplekse systemer.

”Det er os, der hver dag optimerer EET´s prissætning. Så du kommer til at træde ind i en central rolle, hvor du bliver en intern professionel sparringspartner for resten af organisationen,”  fortæller teamleder Jeppe Thygesen.

 

Velkommen til EET Group

Vi er en IT-distributionsvirksomhed, som er repræsenteret med 26 salgskontorer i 24 lande fordelt over hele Europa. Koncernen beskæftiger mere end 700 ansatte, servicerer mere end unikke kunder og ekspederer mere end leverancer om året. Vi distribuerer stort set alle dele til computere og IT.

 

Spil en nøglerolle inden for prissætning

Du bliver en del af vores Pricing-team, som vedligeholder priser for alle lande.

Ved hjælp af intelligente prissystemer, kommer du til at sidde med ansvaret for, at EET altid har de optimale priser allokeret til vores kunder. Her bliver du ansvarlig for at drive udvalgte initiativer med stor opbakning og støtte fra kolleger i dit team.

Det betyder, at du får en hverdag med en masse hands-on-opgaver, hvor du:

  • vedligeholder og opdaterer priser
  • står for centralisering af prisprocedurer og -aktiviteter
  • justerer prisopsætninger på tværs af lande
  • supporter vores salgsorganisation på mail og telefon
  • følger op på prisinitiativer
  • effektiviserer og optimerer opsætninger i vores ERP-system

Du får meget kontakt med vores prisansvarlige i de 24 lande, vi er repræsenterede i, ligesom du samarbejder med produktchefer for at finde den optimale pris på produkterne.

 

Tæt sammenhold og Commercial Excellence

Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Birkerød, hvor du bliver en del af vores Commercial Excellence-afdeling, på 6 kolleger. Vi sidder i et åbent kontorlandskab, hvor vi sparrer og hjælper hinanden på tværs. Her deler du hverdagen med dygtige kolleger, som arbejder inden for Customer Excellence, Sales Excellence og Pricing Excellence.

”Vi er et meget varieret team, både ift. alder og køn – men fælles for os er, at vi er nogen af de bedste inden for vores fag. Og vi står klar med et grundigt onboarding-forløb, ligesom du får et tæt samarbejde med dine ekspert-kolleger.”  – Jeppe

 

Datanørd med Excel-skills

Du behøver ikke have tidligere erfaring med prissætning, så længe du motiveres af at arbejde med store datamængder og komplekse systemer – altid med et analytisk blik. Og så kan du spejle dig i følgende punkter:

  • Du er superbruger af Excel, og det er en klar fordel, hvis du har stiftet bekendtskab med Navision eller et lignende ERP-system.
  • Det kan være, at du i dag arbejder som indkøber, product manager, content manager eller noget lignende.
  • Du taler og skriver professionelt dansk og engelsk.
  • Du har et datadrevet mindset, samt at du kan overskue komplekse systemer med et analytisk blik.

 

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Daniela Canfarotta på telefon 7245 9604.

Du søger jobbet ved at sende dit CV allerede i dag og senest  den 23. december 2022  via nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtale og tillader os at lukke processen før tid, hvis vi har fundet den rette. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg via Jobindex

Cookies

Arbejdeiudlandet.dk anvender cookies for, at hjemmesiden skal fungere så godt som muligt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, godkender du anvendelsen af cookies.