Tyskland, FlensburgTyskland, Flensburg

Schur Star

Publiceringsdato 08.05.2023

talent

Trainee til Customer Care/service afdeling - Schur Technology a/s

Schur er en global familieejet emballagekoncern, som blev etableret af 1. generation tilbage i 1846. I dag ledes virksomheden af 6. generation. Schur Technology a/s er en del af Schur koncernen, som globalt beskæftiger +900 medarbejdere. Schur Technology beskæftiger omtrent 100 af disse på Fuglevangsvej i Horsens. Hos Schur Technology a/s arbejder vi med skræddersyede maskinløsninger til karton- og fleksibel emballage. Derudover arbejder vi med mærkning af og software til emballage. Til Schur Technology a/s søger vi lige nu en trainee til vores Costumer Care/service team.

Er du god til at planlægge? God til at skabe overblik? Har du bare det vildeste servicegen og en kommerciel forståelse? Så er du måske vores kommende Customer Care og Service trainee? 

Dit arbejdsområde
Jobbet er et 2-årigt alsidigt trainee forløb, som blandt andet vil indeholde en række opgaver indenfor salg af reservedele, planlægning, fakturering, kundepleje, håndtering af vores kundekartotek og ”installed base”. Dertil vil der være en lang række administrative opgaver og så vil du også komme til at spille en vigtig rolle i implementeringen af nye IT-systemer, ligesom salg af serviceopgaver og kontrakter vil komme i spil på sigt.

Din profil 
Noget af det vigtigste er din evne til at skabe struktur, overblik og prioritere i en travl alsidig hverdag. Du kommer med en kommerciel forståelse, og dertil også gerne med et naturlig flair for teknik og reservedele. Hvis du kan læse eks. en maskintegning, er det også en fordel, men ikke et krav. 
Indenfor IT har du også flair, du er udadvendt, opsøgende og har et udtalt service-gen, der gør at du brænder for at hjælpe vores kunder. Da vi har kunder i både Danmark og resten af verden har du naturligvis gode kommunikative evner på minimum dansk og engelsk

Vi tilbyder 
Et spændende job i en international virksomhed, hvor tonen er uformel, og hvor vi stiller krav til os selv om at være førende inden for vores område. Vi hjælper hinanden, har gensidig respekt og løser opgaverne med godt humør. 

Vi tilbyder en attraktiv løn, kantineordning, og andre personalegoder, medarbejderrabatter og en variation af aktiviteter gennem vores personaleforening. Vi har for nylig åbnet et fuldt udstyret fitnesscenter og gør meget for at vores medarbejdere trives.

Cookies

Arbejdeiudlandet.dk anvender cookies for, at hjemmesiden skal fungere så godt som muligt. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, godkender du anvendelsen af cookies.