Bo og arbejd i Palma de Mallorca

Palma de Mallorca er en yderst moderne og attraktiv by, hvor der er masser at opleve, uanset hvor gammel du er, og uanset hvor du kommer fra. Byen giver muligheder for et pulserende byliv, mens der også er plads til den gode natur og andre attraktive seværdigheder. Når du bor og arbejder i denne by, er du heller ikke langt fra alle de spændende bjerge. Mennesker i denne by er ligeledes utrolig venlige, så det er nemt og behageligt at begå sig.

Arbejd i Palma de Mallorca

Jobmuligheder / jobmarked

View of Palma de MallorcaDer findes forskellige muligheder for danskere, når det kommer til at arbejde i Palma de Mallorca. De fleste af de ledige jobs er inden for flere forskellige servicefunktioner, hvor det kan være værd at kigge på SSC (Shared Service Centers), hvor du kan finde job i f.eks. kundeservice. Når danske virksomheder vælger at have en afdeling i udlandet, opretter de ofte Shared Service Centers, hvor de samler alt på ét sted. Dette giver gode muligheder for at finde forskellige typer af job og et job, der falder i din smag.

Det kan være en yderst spændende opgave at varetage et job i Palma de Mallorca, og det er noget, mange danskere allerede har haft både stor glæde ved og erfaring med. Det er til at finde et job, og der er naturligvis også mange andre typer af virksomheder, hvor du som dansker har mulighed for at få et job. Alt dette kommer an på dine kvalifikationer og personlige præferencer. De mange muligheder kan du finde i vores jobportal ved at søge specifikt efter job i Palma de Mallorca.

Arbejdsmiljø / arbejdskultur

I Palma de Mallorca er der en meget europæisk arbejdskultur, og det betyder, at arbejdsmiljøet på mange måder ikke er meget anderledes end det, vi kender fra Danmark. Det er dog ofte mere normalt at gå ud og få en drink efter arbejdet end i Danmark, og får du et job i et internationalt firma, vil du uden tvivl møde en masse ligesindende, der gerne vil skabe nye kontakter og nyde en drink eller to i det skønne vejr og omgivelser efter arbejde.

Lovgivning omkring arbejdsmarked

Der er nogle ting, der er godt at vide, når det handler om at arbejde i Palma de Mallorca. Når det kommer til arbejdstiden, skal du som regel regne med, at den ligger på omkring 40 timer per uge, mens den andre steder kan være på mere. Du har, ligesom i Danmark, dog narturligvis også ret til ferie, og det er ret individuelt for den enkelte arbejdsplads, hvor mange ugers ferie, der er tale om om året. En minimumsløn ligger i Palma de Mallorca på omkring 1.000 euro om måneden.

Netværksmuligheder i byen

I Palma de Mallorca er der rigtig gode muligheder for at netværke med andre unge mennesker, der kommer til fra udlandet. Der er forskellige former for fællesskaber, der alle er etableret omkring det engelske sprog, og det er også til at finde en gruppe af danskere, der mødes i byen fra tid til anden og taler om, hvordan det går. I denne by bliver du i hvert fald ikke ladt alene.

At leve i Palma de Mallorca

Find overnatning

Building in Mallorca

Når du skal finde et sted at bo i Palma de Mallorca, er det en rigtig god idé at starte med at søge på internettet. Der er gode muligheder, men det kan også være endnu bedre at få en kollega til at hjælpe, hvis du er så heldig at få et job. Der findes også flere fysiske opslag i byen, og det er bare at gå på jagt og fortælle åbent om, at du er på udkig efter en bolig eller et værelse. Du kan også få hjælp af netværksgrupper.

Det er aldrig helt nemt at være både alene og ny i en by, og det handler derfor om hurtigst muligt at møde nogle mennesker, som du kan være sammen med, men som du også kan hente hjælp hos. At sparre med hinanden er guld værd, og den nemmeste måde at få en bolig på i Palma de Mallorca, er via det netværk, du har i byen. Så det kan ikke siges nok gange, at du skal kaste dig ud i at møde nye mennesker.

Hvad kan du lave i og omkring byen

I Palma de Mallorca er der rigtig gode muligheder for at shoppe, men også for at besøge diverse gode caféer, barer og restauranter. Her kan du hygge dig med dine venner og hænge ud efter arbejdstid. Når du besøger Mallorca, vil du også opleve, at det er en meget stor cykelø, der er kendt for den gode og smukke natur, så hvis du er til racercykel eller MTB, er det absolut et perfekt sted at give sig i kast med det.

Internationalt fællesskab/nationalt fællesskab

Det er ikke til at komme udenom, at der findes danskere, der bor i Palma de Mallorca og nok flere, end de fleste måske tror. Der findes en enkel officiel netværksgruppe for danskere, og den kan du finde frem til på Facebook og blive medlem af. Det er her nemt at møde andre danskere, der befinder sig i byen, og dem kan du nemt hænge ud med og stille de spørgsmål, som du eventuelt har behov for, når du kommer til byen.

Leveomkostninger i Palma de Mallorca

Priserne i Palma de Mallorca er meget lig dem, vi kender i Danmark. På mange måder kan det dog siges, at de er en smule billigere, men det er så lidt, at det ikke er til at føle umiddelbart. Det kan dog sommetider være en anelse billigere at gå ud at spise. Den lokale valuta er i euro, så det handler om enten at have disse med eller have et VISA eller Mastercard ved hånden.

At lære det lokale sprog

I Palma de Mallorca tales der naturligvis spansk, da dette er det lokale sprog. Måske kan du det allerede i forvejen, og hvis du ikke kan, så gør det ikke noget, for så godt som alle steder tales der engelsk. Hvis du dog gerne vil lære spansk, er der god mulighed for at lære det i byen – både via eneundervisning og på hold. Du finder hurtigt og nemt frem til de steder, hvor det er muligt at lære sproget, hvis du ønsker det.

Ankomst til byen

Street of Palma de MallorcaNår du ankommer til byen, er der ikke noget, du som sådan skal gøre, så længe du er statsborger i EU. Du har ret til at opholde dig i Palma de Mallorca. Når du gerne vil bo i Palma de Mallorca, kan du som EU-borger opholde dig uden opholdstilladelse i tre måneder. Derefter skal du bl.a. ansøge om et skattenummer – et såkaldt NIE-nummer. Et godt råd er her at gå ind på Udenrigsministerets hjemmeside for at vide mere om, hvordan du netop ansøger om dette. Er du i tvivl eller har spørgsmål kan det også anbefales at kontakte den lokale ambassade. Det er dog langt fra problematisk at opholde sig i et andet EU-land, så dette bør bestemt ikke afskrække dig.

Åbning af bankkonto

Åbner du en bankkonto i Palma de Mallorca, vil du højst sandsynlig komme ud for, at bankerne vil se pas, lejekontrakt og ansættelseskontrakt. Nogle banker vil måske også kræve, at du tegner en livsforsikring, før der bliver muligt for dig at åbne en bankkonto. Det er dog ikke sådan hos alle banker, og det bedste, du kan gøre, er at kigge forbi de forskellige banker og tale med dem for at finde ud af, hvilken bank, der bedst passer til dine behov.

Skat og tilskud til social sikkerhed

Når du bor og arbejder i Palma de Mallorca, skal du naturligvis betale skat. Sådan er det for alle. Du skal derfor også have et skattenummer, og det får du hos de lokale myndigheder, hvor du skal møde op. I Spanien kaldes skattenummeret som nævnt for NIE-nummer.

Bedste grunde til at flytte til Palma de Mallorca

Nogle af de bedste grunde til at flytte til Palma de Mallorca er naturligvis det gode byliv, der er i byen, hvor der året rundt er mange unge mennesker, men også al den gode natur, der er at finde på selve øen. Der er ikke noget bedre end at cykle op i bjergene, mens det også er skønt at give sig i kast med forskellige vandreture. Badestrandene er ligeledes helt i top og blandt verdens bedste. Med andre ord – at tage til Palma de Mallorca vil blive en oplevelse for livet.