Sikker udflytning under Coronavirus

Har du planer om at søge arbejde i udlandet, skal du være parat til at håndtere nogle vanskelige situationer pga. koronatiden, vi lever i. Men det skal ikke forhindre dig i at udleve dine drømme. At pakke alle dine ting sammen og flytte til udlandet under en global pandemi kan virke stressende, men det er absolut ikke umuligt. 

kvinde i en lufthavnEt af de spørgsmål, du sandsynligvis stiller dig selv er – er det værd at flytte til udlandet under en global pandemi? Det korte svar er ja. Selvom de fleste lande er berørt af udbruddet af coronavirus, er der stadig mange måder at forblive sikker på. Og hvis du undersøger lidt, vil du helt sikkert finde ud af, hvordan kan du flytte ud af og også forblive sikker i dit nye land.

Først og fremmest skal du finde ud af, om du har grønt lys til at rejse – har du overhovedet lov til at rejse og flytte til udlandet? Hvis du har ansøgt om et job i udlandet gennem Arbejdeiudlandet, kan du være sikker på, at din fremtidige arbejdsgiver har truffet de nødvendige forholdsregler. I mange tilfælde vil de også tilbyde dig en vis support under din flytningsproces for at sikre, at du forbliver sikker og uden yderligere stress.

Det er vigtigt at huske, at du vil ankomme til din destination. Selvom der ikke er så mange direkte fly som før, er der stadig nogle fly, der forbinder de største byer i Europa. Du bliver muligvis nødt til at tage to flyvninger (eller endda have en mellemlanding), men på den ene eller anden måde ankommer du til din destination.


Hold styr på alle dine rejsedetaljer

Lige siden begyndelsen af coronaviruspandemien har ikke alle lande reageret på samme måde eller erklæret de samme sikkerhedsforanstaltninger. Desværre var der ikke en løsning, der passer til alle. I virkeligheden har langt de fleste lande ændret deres foranstaltninger afhængigt af situationen. Dette betyder, at du skal undersøge de seneste COVID-19-begrænsninger, der gælder for den destination, du er på vej til. Situationen kan ændres ugentligt, så sørg for at være fortrolig med de seneste opdateringer.


Et par ting at holde øje med

"hold afstand" tegnDer er ingen vej udenom: Regeringsbestemmelser skal respekteres og følges, uanset hvor ubelejlige de måtte synes. Hvis du vælger at overtræde reglerne, kan der pålægges store bøder.

Nogle luftfartsselskaber har vedtaget strenge regler om at holde et sæde tomt mellem hver passager i flyet, og flertallet tillader dig ikke at flyve, hvis du ikke bærer en maske under hele flyrejsen. For nogle ekstra sikkerhedsforanstaltninger under din rejse kan du medbringe nogle håndrensere og undgå at medbringe håndbagage.

Du kan også forvente, at du muligvis bliver nødt til at tage en koronatest, inden du rejser da i mange lande er det obligatorisk at vise et negativt COVID-19 testresultat ved ankomsten. Du skal muligvis også tage en ekstra koronatest i lufthavnen, når du er ankommet.

Nogle lande har endda en obligatorisk to-ugers isolationsperiode, afhængigt af hvor du rejser fra. Hvis dette er din sag, så er det en god idé at finde en lejlighed at bo i inden du ankommer. På den måde kan du gå lige derhen fra lufthavnen og undgå unødvendig stress. Du bør også give din nye adresse til myndighederne i dit nye land så de kan komme forbi og se, om du overholder isolationskravene. Dog kan nogle virksomheder tilbyde dig muligheden for at bo på et hotelværelse i karantæneperioden.

Kravet om mundbind kan også variere fra land til land. I nogle lande er det obligatorisk at bruge mundbind hvis man er på offentligt område, transport eller offentligt rum. I andre lande skal du bruge en mundbind så snart du forlader din lejlighed. Næsten alle lande har vedtaget den sociale distanceringsregel, hvilket betyder, at du altid skal prøve at holde en afstand på to meter fra andre mennesker. Alt i alt skal du gøre dit bedste for at tilpasse dig dit nye lands regler og følge dem.


Jeg er lige ankommet – hvad skal jeg nu?

Følelser kan blive temmelig blandet når man skal udflyte til et andet land, og det har altid været helt normalt – også før Coronavirus. To af de mest typiske følelser du kan opleve, er spændingen ved at starte et nyt liv og den lammende frygt for det ukendte. Kort sagt: det hele kan føles lidt overvældende. Nogle svære tider er desværre uundgåelige, og Coronavirus vil helt sikkert påvirke din oplevelse i udlandet, så snart du kommer dertil. Men en måde at navigere gennem alle disse blandede følelser er at forberede dig på, hvad der ligger foran.

Et par ting du skal være forberedt på:

 

  • Du vil ikke være i stand til at møde nye mennesker som du måske havde forventet.

kvinde i et videoopkald i udlandetAt møde nye mennesker og få nye venner er en stor del af hele udflytningsprocessen, og opbygning af dit sociale netværk vil helt sikkert gøre din hverdag meget lettere. Imidlertid er næsten alle sociale aktiviteter blevet annulleret pga. pandemien – der er ingen begivenheder såsom festivaler eller andre offentlige forsamlinger. I nogle lande er mange restauranter også lukket ned eller de har været nødt til at begrænse antal gæster såvel som åbningstider. Desuden kan det være svært at lære dine nye kolleger at kende, da der ikke er nogen teamaktiviteter.

Løsningen: Heldigvis lever vi i en digital tidsalder og det gør det lettere at holde kontakten med alle. Det betyder at, alle dine venner og kære er kun et telefon- eller videoopkald væk. Du kan prøve at spørge, om nogen af dine nye kolleger gerne vil “mødes” via videoopkald for at tilføje et navn til ansigtet, og i løbet af frokostpausen kan du videochatte med en ven derhjemme og spise frokost “sammen”. Sørg for at joine Facebook- og andre online expats grupper for at prøve at finde flere venner der. Mange medlemmer har sandsynligvis oplevet de samme eller lignende, som du oplever nu.

I mange lande har du også lov til at deltage i udendørs aktiviteter. For eksempel kan du møde nye mennesker ved at deltage i en socialt distanceret vandretur eller en udendørs træning i lille gruppe. Nogle lande har også åbnet museer og lignende, men med begrænsninger som en obligatorisk mundbind eller det begrænsede antal personer.

 

 

  • Nogle gange vil du sandsynligvis føle dig ensom

At bo alene i udlandet og muligvis gå direkte i karantæne, så snart du ankommer, vil bestemt ikke være den bedste oplevelse. Dage vil sandsynligvis virke ekstra lange og kedelige da du vil være helt alene og uden mulighed for at forlade din lejlighed.

Løsningen: I de fleste lande er der kun 14 dages isolationsperiode. Vi ved at 14 dage er slet ikke “kun” og at det vil helt sikkert være de længste to uger i dit liv, men der er nogle måder at holde sig optaget under selvisolering. Da mange virksomheder har implementeret en arbejde hjemmefra-politik, får du sandsynligvis lov til at starte dit nye job allerede under din selvisolering. På denne måde vil dine hverdage ikke føles så længe.

 

Og når arbejdsdagen er forbi, er der mange andre ting, der kan holde dig opdtaget:

  • Under hjemmekarantæne er streamingtjenester som Netflix din bedste ven – start en ny eller se din gamle yndlingsserie igen
  • Find nogle online træningssessioner og begynd at træne
  • Prøv at lære en ny færdighed
  • Lyt til en podcast mens du laver mad eller rengør din lejlighed
  • Find alle dine gamle billeder og videoer på din bærbare computer og organiser dem i mapper

Prøv at finde måder at kæmpe imod de negative tanker og følelser på – du skal nok komme dig fint igen og tingene bliver bedre til sidst.


Sundhedsforsikring i udlandet

"ånde" tegnI den nuværende situation er det vigtigere end nogensinde at passe godt på dig selv og finde ud af, hvilken type adgang til sundhedsydelser du har, i tilfælde af at du bliver syg eller får coronavirus. Det er mest sandsynligt, at du får adgang til sundhedsydelser i dit nye land automatisk så snart du begynder at arbejde. Hvis du allerede har en privat forsikring i dit hjemland, skal du undersøge om denne forsikring dækker dig, selv når du bor i udlandet. Hvis ikke, er der måder at få sundhedsforsikring i dit nye land.

Du skal også sørge for at have det EU-sygesikringskort. Med dette kort modtager du lægehjælp i dit nye land under de samme betingelser og til samme pris som indfødte. Dette kort er godt at have i de første uger i udlandet, indtil din sundhedsforsikring bliver ordnet. 

Mange lande i Europa tilbyder sundhedsydelser af høj kvalitet, og i mange virksomheder inkluderer de dig automatisk i en sundhedsforsikringsplan, så snart du underskriver en kontrakt og bliver officielt ansat. Normalt trækkes forsikringen fra din løn automatisk, så du behøver ikke foretage betalinger selv. Mange af de klienter Arbejdeiudlandet samarbejder med tilbyder sundhedsforsikring sammen med jobbet.

På den anden side tilbyder nogle lande også muligheden for at tilmelde sig privat sundhedsforsikring. Med denne private forsikring får du fordele, såsom kortere ventetider når du besøger lægen, direkte kontakt med fagfolk der taler bedre engelsk, et privat rum på hospitalet, og du kan også inkludere andre medicinske behandlinger som tandpleje.

En anden ting at huske på udover sundhedsforsikring er at finde ud af sundhedsmulighederne for expats i dit nye land. Du kan starte med at undersøge de bedste medicinske faciliteter i området, og hvor de befinder sig. Hvilken en er tættest på dig, og hvordan kommer du derhen? Hvor skal du hen, hvis du har brug for en coronavirus-test? Hvilken dokumentation skal du medbringe?


COVID-19 vacciner

Cirka et år efter coronavirus begyndte at sprede sig over hele verden, blev den længe ventede vaccine mod covid-19 tilgængelig. I øjeblikket er Pfizer-BioNTech og Moderna de største distributører og deres vacciner er nu tilgængelige i de fleste lande.

Selv efter at du er vaccineret, har du desværre stadig ikke lov til at gå uden maske eller rejse uden begrænsninger. I modsætning til vores høje forventninger anbefaler myndighederne stadig at øve social distancering og selvisolering så meget som muligt. I november 2020 kom International Air Transport Association (IATA) med en idé om et digitalt vaccinepas. Men det er noget der skal først godkendes af regeringer og institutioner.

Et andet initiativ er en app der informerer passagerer om hvilke tester, vacciner og andre foranstaltninger er påkrævet inden rejsen. Appen indeholder også oplysninger som hvor man kan blive testet, og hvordan man kan dele sine test- og vaccinationsresultater sikkert med flyselskaber og grænsemyndigheder. Dette initiativ er endnu ikke verdensomspændende, men appen giver dig en liste over landespecifikke adgangskrav, så det bliver meget lettere at holde styr på reglerne og begrænsningerne afhængigt af din destination.

En idé, der allerede er realiseret i nogle lande som Ungarn og Island, er immunitetspas. Princippet bag et immunitetspas er, at registrere alle folk, der har været smittet med corona og udviklet immunitet. Og mens vaccinepasset kun kan udstedes til personer, der har modtaget koronavaccinen, immunitetspas udstedes til alle der har udviklet antistoffer og immunitet.

 

venner i udlandet med maskerTag det trin for trin

Covid-19 har vist sig at være en super stædig virus, så du bør selvfølgelig tage det meget alvorligt. Dog skal det ikke forhindre dig i at udforske dit nye land. Så længe du følger begrænsningerne (bære en maske og holde afstand), kan du stadig nyde sightseeing og andre udendørs aktiviteter. Giv dit nye land og dit nye job en chance ved at sætte små mål for sig selv. Bare prøv engang – giv dig selv tre eller seks måneder for at få det bedste ud af din situation. 

Til sidst, intet varer evigt – heller ikke en global pandemi.